Næsten i vandkanten - en stor del af DNA'et op Fanø Krogaard

Gæsterne på Fanø Krogaard, som ligger omgivet af det hyggelige havnemiljø i Nordby, kan nyde et virkelig imponerende panoramavue over Vadehavet fra kroens store terrassemiljø – og her er endda også rigtig gode chancer for at spotte sæler.

Det er således let at forestille sig, at man som gæst her har lyst til at tilbringe rigtig mange hyggelige timer i de charmerende omgivelser på terrassen, og da Mette Hyttel overtog den traditionsrige kro, var hun da heller ikke i tvivl om, at der skulle etableres et orangeri.

”Det giver en helt speciel atmosfære at kunne være så tæt på den smukke natur, som Fanø har – og samtidig være godt beskyttet imod vejr og vind. Så det var for netop at kunne forlænge terrassesæsonen mest muligt for vores gæster, at vi valgte at få orangeriet. Sæsonen strækker sig helt fra det tidlige forår og til langt ind i efteråret. Da vi har et stort træ, som står og skygger for solen på de varme sommerdage, er orangeriet i brug nærmest hele tiden”.

Mette Hyttel fortæller videre, at der er blevet taget særdeles godt imod orangeriet – og det gælder såvel blandt restaurantens besøgende som blandt de overnattende gæster, der ofte nyder morgenmaden i de lyse omgivelser med den flotte udsigt over vandet.

Fakta om projektet

Type

Fritstående uisoleret orangeri

Kvm

21,6 m²

Glas

4 mm hærdet glas

Farver

RAL6009 mørk grøn ind- og udvendig

Profiler

Pulverlakerede aluminiumsprofiler 

4 stk. nedløb

Ekstra

Gennemføringsplade til brændeovn

Tag

Tagdekoration

Døre & vinduer

4 stk. lamelvinduer med manuel åbning 

1 stk. dobbelt skydedør 

1 stk. L-profil 30x60 mm til nedskæring af bundrammen i døråbning 

2 stk. tryklås til skydedør

4 stk. tagvinduer med automatisk åbner

Om projektet

”Vi fik orangeriet fra Vica Danmark i forsommeren 2019, og vi har helt klart den opfattelse, at vores gæster ser det som en helt fast del af stedets DNA nu. Mange spørger helt specifikt til, om de kan få bord derude, når de ringer og bestiller, og det er virkelig dejligt at kunne tilbyde det”.

Orangeriet benyttes også ofte, når der er private arrangementer, uddyber Mette Hyttel: ”Vi har flere gange pyntet op til fødselsdagsfejring derude, hvor vi dækker op med langbord og hænger flagranker hele vejen rundt. Det har gæsterne været meget glade for. Vi har også holdt et stort skaldyrs arrangement, og det passede rammerne også rigtig godt til – det føles nemlig virkelig som om, at man er så tæt på vandkanten som man kan komme uden, at få våde fødder.”

Med ekstra bred brystningsmur, der fungerer som bænk

Netop langbordsarrangementer var allerede med i de allerførste tanker, der lå bag beslutningen om at få orangeriet på Fanø Krogaard. Ambitionen var at skabe et sted, hvor gæster, familie og venner kunne samles omkring gode måltider, lange samtaler og de særlige øjeblikke, som opstår, når mennesker mødes i inspirerende omgivelser. Derfor blev orangeriet opbygget med en ekstrabred sokkel, der fungerer som en integreret bænk og skaber ekstra siddepladser omkring bordet.

Den gennemtænkte løsning gør det muligt at samle mange mennesker uden at gå på kompromis med hverken komfort eller atmosfære. Uanset om der er tale om en livlig sommermiddag, en fejring med hele familien eller et arrangement for kroens gæster, er rummet indrettet til at bringe mennesker tættere sammen.

Pizzaovnen er i dag blevet et naturligt samlingspunkt i orangeriet. Duften af nybagt pizza, lyden af latter omkring bordet og udsigten til det omkringliggende landskab er med til at skabe de oplevelser, som både værter og gæster husker længe efter besøget. Det understreger præcis den tanke, der lå bag projektet fra begyndelsen: at skabe et orangeri, der ikke blot er smukt at se på, men som aktivt inviterer til fællesskab, nærvær og gode oplevelser året rundt.