

Fra parkeringsplads til spirende studiemiljø
Hvor der før holdt biler parkeret, er der i dag skabt plads til mennesker.
Grønnegården ved Tandlægeskolen i Aarhus blev i 2021 forvandlet fra parkeringsareal til et fælles udemiljø for studerende og ansatte. Som en del af forvandlingen blev der opført tre VICA-orangerier, der i dag er med til at give gårdrummet en helt ny funktion.
Fakta om projektet
| Type | Fritstående isoleret orangeri |
| Kvm | 24 m² |
| Glas | 28 mm lavenergi sikkerhedsglas med varmkant i sider 24 mm sikkerhedsglas med stopsol i tag |
| Døre & vinduer | 1 stk. udadgående dobbeltdør 6 stk. topstyrede vinduer |
| Farver | Hvid ind- og udvendig |

Om projektet
Hvor der før holdt biler parkeret, er der i dag skabt plads til mennesker.
Grønnegården ved Tandlægeskolen i Aarhus blev i 2021 forvandlet fra parkeringsareal til et fælles udemiljø for studerende og ansatte. Som en del af forvandlingen blev der opført tre VICA-orangerier, der i dag er med til at give gårdrummet en helt ny funktion.
Sammen med grønne bede og bordbænkesæt har orangerierne gjort Grønnegården til et sted, hvor man kan trække ud af de traditionelle rammer. Her er der plads til både faglige møder, læsegrupper, sparring mellem kolleger og fælles frokostpauser.
Det, der tidligere blot var et praktisk parkeringsareal, er med andre ord blevet et sted, der inviterer til ophold og fællesskab.

Tre orangerier med plads til hverdagen
De tre orangerier fungerer som isolerede uderum og giver studerende og medarbejdere mulighed for at bruge Grønnegården på tværs af hverdagens forskellige behov. Gården fungerer samtidig som en forlængelse af kantinen, så livet fra bygningerne kan flytte med udenfor.
Her kan en læsegruppe finde sammen om dagens opgaver, kolleger kan tage en snak væk fra kontoret, og frokosten kan nydes i selskab med andre. Orangerierne gør det muligt at opholde sig ude uden at være lige så afhængig af vind og vejr.
Og netop dét har gjort en mærkbar forskel for livet i Grønnegården: “Grønnegården er blevet et rigtigt hyggeligt sted, hvor alle kan samles. Folk er meget glade for orangerierne, og både medarbejdere og studerende bruger dem,” fortæller projektleder Holger Mabelenge.
Forvandlingen begyndte med et ønske om at få langt mere ud af det eksisterende areal. Før projektet blev realiseret, blev Grønnegården brugt til parkering. Ambitionen var derfor at skabe et udemiljø, som både ansatte og studerende kunne bruge til arbejde og fritid.
Som Holger Mabelenge selv beskriver det: “Vi havde et ønske om at udnytte det areal. At ændre det til et udemiljø, som ansatte og studerende ville kunne bruge til arbejde og fritid. Drivhusene er gode, fordi man kan være derude selv i dårligt vejr.”

Fra idé til færdigt rum
For projektleder Holger Mabelenge var det samtidig vigtigt, at processen med at finde de rette orangerier var enkel og overskuelig. Han stod selv for indkøbet som leder af omlægningen af Grønnegården og fremhæver samarbejdet med VICA: “Det var et godt og professionelt samarbejde, vi havde med VICA. De gjorde det nemt for mig at sortere og vælge imellem produkterne.”

















