

En drøm, der gik i opfyldelse: Et orangeri til kreative sysler og hyggelige ophold
I Silkeborg blev der i september 2020 tilføjet et charmerende orangeri til Charlottes hus, efter at hun i mange år havde drømt om et. Nu var det blevet tiden til netop at opfylde en mangeårig drøm, da hun og børnene flyttede til en ny bopæl og alligevel havde planer om at anlægge haven helt forfra.
Det passede med andre ord helt perfekt at inkludere orangeriet i det kommende haveprojekt.
Fakta om projektet
| Type | Fritstående uisoleret orangeri |
| Kvm | 14,2 m² |
| Farver | RAL9005 sort |
| Glas | 4 mm hærdet sikkerhedsglas |
| Profiler | Pulverlakerede aluminiumsprofiler 2 stk. nedløb |
| Brystningsmur | 60 cm |
| Tag | Tagdekoration |
| Døre & vinduer | 2 stk. lamelvinduer med manuel åbning 1 stk. dobbelt skydedør 1 stk. insektnet til dobbelt skydedør 2 stk. tryklås til skydedør 4 stk. tagvinduer med automatisk åbner |
Om projektet
I Silkeborg blev der i september 2020 tilføjet et charmerende orangeri til Charlottes hus, efter at hun i mange år havde drømt om et. Nu var det blevet tiden til netop at opfylde en mangeårig drøm, da hun og børnene flyttede til en ny bopæl og alligevel havde planer om at anlægge haven helt forfra.
Det passede med andre ord helt perfekt at inkludere orangeriet i det kommende haveprojekt.
Charlotte er havearkitekt/-designer, og hendes ønske var, at orangeriet skulle bruges til ophold og lidt tomatplanter, hun kunne gå og plukke af. Samtidig har hun en forkærlighed for duftgeranium, som giver en helt særlig stemning, og som netop godt kan tåle den høje varme, der typisk er i et orangeri/drivhus.
Som grundlægger af Gardenstory arbejder Charlotte til dagligt med at skabe grønne rum, hvor mennesker kan finde ro, energi og nærvær. Orangeriet i hendes egen have er et levende eksempel på netop det - et grønt frirum, der forener funktionalitet og atmosfære. "Orangeriet står centralt i haven i forhold til huset, og der er nem adgang til det. Det er simpelthen så fantastisk at kunne stå i køkkenet om vinteren og kigge ud på drivhuset. Generelt er det bare dejligt at kunne se drivhuset fra alle husets centrale vinduer," fortæller hun.

Rød tråd mellem hus og orangeri
Charlotte sidder gerne ude i orangeriet og arbejder, også selvom det ikke er varmt i vejret, og det kan noget særligt at sidde blandt tomatplanter med lys fra både siderne og ovenfra: "Det er virkeligt fedt at sidde herude og arbejde i alt det lys fra alle sider, især når jeg laver plantelister til kunderne."
Da hun har en lille brændeovn i orangeriet, kan hun også fint finde på at stå derude og binde kranse i november eller sysle med andre kreative projekter, selvom årstiden nærmer sig vinter. For som hun selv siger, så er brændeovnen med til at udvide sæsonen, og den giver mulighed for at benytte orangeriet i længere tid. "Og så er der bare noget ekstra hyggeligt over at have brændeovnen tændt", uddyber hun.
Charlotte havde altid drømt om et orangeri på murværk, og hun ville samtidig også gerne, at stilen på både hus og orangeri gik hånd i hånd. Derfor faldt valget på denne model, fordi: "De smalle, sprossede vinduer passer godt til det gamle hus fra 1930'erne, der også har småsprossede vinduer. På den måde er der skabt en rød tråd og sammenhæng mellem både huset og orangeriet", fortæller Charlotte.
Også insektnettet er et hit og en fed detalje, da det er dejligt, at hun kan åbne helt op, uden hverken katte, fugle eller insekter kommer indenfor. Charlotte er ligeledes utrolig glad for, at hun valgte modellen med dobbelt rulleskift, så der også er murværk indenfor, for som hun siger: "Det gør bare oplevelsen det mere hyggelig, og samtidig er det meget nemmere at indrette, fordi der kan stilles ting på murværket."
Alt i alt er Charlotte super tilfreds med både resultatet og hele processen og har ikke andet end roser til overs for VICA. "Alt har bare kørt, som det skulle. Montøren var sød og hurtig til at sætte det op, og jeg har fået rigtig fin service fra kompetente mennesker, de gange jeg har besøgt showroomet for at se det orangeri, det skulle være" supplerer hun.























