Hvorfor køre, når man kan gå i sommerhus

Fakta om projektet

Type

Fritstående orangeri

Kvm

21 m²

Farver

Antracit udvendig og hvid indvendig 

Om projektet

Efter mange år med en travl hverdag, lange køreture og faste pligter ønsker mange at skifte tempo og skære ned på det overflødige. For det ældre par i Give gav det ikke længere mening at pakke bilen og køre i timevis gennem weekendtrafikken for at nå et sommerhus, hvor græsset skulle slås, og træværket vedligeholdes. 

Svaret blev at flytte sommerhusdrømmen direkte ind i deres egen villahave. Blot otte meter fra boligen anlagde parret en fin lille "terrasse-ø", hvor et 21 m² fritstående orangeri i klassisk engelsk Oxfordshire-stil nu knejser stolt omgivet af smukke bede. Ved at lade orangeriet stå helt frit i haven opnås en særlig arkitektonisk og mental opdeling: Den korte gåtur på otte meter ad havestien markerer skiftet fra hverdagens gøremål til ren afslapning og nærvær. 

Helårsisoleret komfort

Selvom orangeriet har det æstetiske og romantiske udtryk fra traditionelle væksthuse, er det bygget til komfort året rundt. Det 21 m² store orangeri er nemlig fuldt helårsisoleret. 

Udefra giver de antracitgrå profiler et stramt og roligt udtryk, der falder naturligt ind i havens farver. Træder man indenfor, skifter stemningen markant: De hvide profiler kaster lyset rundt i rummet og skaber den udtalte, svævende lethed, man forbinder med klassiske sommerhuse. På de varmeste sommerdage åbnes de markante dobbeltdøre og de topstyrede vinduer op, så havens brise hurtigt kan strømme igennem.