


Et moderne mødelokale, der skiller sig ud
Hos Würth i Kolding var ønsket at skabe et nyt møderum i direkte forbindelse med terrassen. Løsningen skulle både matche virksomhedens fokus på kvalitet og passe naturligt ind i de arkitektoniske rammer – og samtidig blev det lokale samarbejde en vigtig del af projektet.
Fakta om projektet
| Type | Fritstående pergola |
| Kvm | 27 m² |
| Farve | RAL9005 sort, lakering af pergola i "Seaside" kvalitet |
| Glas | Rammeløse skydeglas i 10 mm. klar hærdet sikkerhedsglas |
| Profiler | 1 parti rammeløse skydeglas i 10 mm klar hærdet sikkerhedsglas B: 6055 mm. H: 2300 mm. Delt med 6 glas |
| Tag | Aluminiumskonstruktion med integreret tagrende i rem. B: 6055 mm L: 4500 mm PH: 2300 mm Motoriserede lameller i tag, styret med fjernbetjening. Lameller roterer trinløst 150° 2 stk nedløb i skjult søjle med udløb under terræn |
| Specielt |
|
Billeder fra projektet

Fra åben pergola til lukket løsning
Projektet begyndte i 2022, hvor Würths arkitekter tegnede terrassen og arbejdede med idéen om, hvad der skulle placeres for enden af den.
Den oprindelige tanke var en klassisk, åben pergola, men undervejs i konkretiseringen stod det klart, at en mere lukket løsning ville passe bedre til behovet om et funktionelt møderum.
“Det var vores arkitekter fra FormIII, der anbefalede os VICA. Arkitekterne havde oprindeligt tegnet en pergola på terrassen, men i konkretiseringsfasen fandt vi frem til, at det skulle være en lukket udgave fra VICA, og vi er glade for, at det blev noget lokalt.”
At VICA samtidig har en afdeling i Kolding, passede godt til Würths ønske om både høj kvalitet og lokal forankring.

Tanken var nemlig, at der skulle være en form for afskærmning ude på spidsen af terrassen, da vinden suser lidt rundt om bygningen, men den skulle egentlig også gerne kunne endnu mere. "Vi søgte noget, der dels gav læ, men det skulle også være noget, der kunne skabe flere rum på terrassen, så den ikke bare blev én stor flade." forklarer Julie, som samtidig nævner, at samspillet mellem ude og inde er blevet ganske harmonisk.
I foråret 2024 stod den lukkede pergola færdig. En minimalistisk løsning med markante glaspartier, så det syner af en åben pergola, og designet er blevet helt som ønsket. "Vi synes, det spiller. Vi havde ikke valgt det, hvis ikke vi mente, det er af høj kvalitet, og der har intet været med den, siden den blev sat op. Vi fik en god introduktion til brugen af den" forklarer Julie.

En drøm om forandring
Forandring er svær, og hvis man spørger Julie, så kunne den lukkede pergola godt blive brugt endnu mere, men det er godt på vej: "Al forandringsledelse er svær, og vi kan generelt se på mange af vores ændringer, at folk lige skal vænne sig til brugen af dem.
Men pergolaen bliver brugt meget til 1:1 samtaler, i frokostpauserne og især til vores sociale arrangementer."
Würth har valgt møbler på hjul, så lokalet let kan laves om, og netop fleksibiliteten var også noget, der stod højt på ønskelisten. Eksempelvis har man sikret, at glaspartierne til de to sider mod terrassen kan åbnes helt op, så det både kan være en åben læskærm, men samtidig være det lukkede mødelokale med plads til at hænge sedler på glasvæggene.
Pergolaen har også elektrisk lys samt vippefunktion i loftet, der kan slippe solstråler og luft ind i rummet, mens varmelamperne har gjort, at de kan bruge pergolaen omtrent 10 måneder om året. Würth har kort sagt fået et mødelokale, der kan noget lidt andet end de fleste, og det var netop det, de gik efter: "Vi ville gerne skabe et rum, hvor man kan tænke mere kreativt og gøre noget anderledes i nogle af møderne. Et rum uden skærme." fortæller Julie, der er glad for, hvordan det lykkedes.

Udforsk vores store inspirationskatalog
Få inspiration til din drømmeløsning i vores interaktive katalog med billeder, videoer og fortællinger. Udfyld formularen, så får du adgang med det samme. Du kan også downloade kataloget som PDF.











