


Som at holde ferie på egen matrikel
I Charlotte og Carstens hyggelige have i Vejen står et elegant orangeri, der er blevet et naturligt sted at trække sig tilbage fra hverdagen. Her mødes planter, familieliv og afslapning i et rum, der inviterer til ro og nærvær.
Fakta om projektet
| Type | Fritstående drivhus |
| Kvm | 23,2 m² |
| Døre & vinduer | 1 stk. Lamelvindue med manuel åbning |
| Farve | Ral 9005 dyb sort |
| Glas | 4 mm hærdet glas |
| Profiler | Pulverlakerede aluminiumsprofiler med sprosseafstand 74 cm |
| Tag | Pulverlakerede aluminiumsprofiler med 4 mm hærdet glas |
| Model | Helios Master Victorian MV46 -384 x 605 cm udv mål |
| Ekstra | Tilkøb af 1 stk. Blomsterbakke 458 cm lang (gavl) 1 stk Hylde 11 x 310 cm 1 stk insektnet til lamelvindue 2 stk Hylder 23 x 150 cm (2 lameller) 1 stk Hylde 53 x 150 cm (5 lameller) Ophængsøjer inkl. bolte og møtrik. |
| Sagsnummer | 8437 |
Billeder fra projektet
Orangeriet gav os det, vi ønskede
Om projektet
Charlotte og Carsten ønskede sig et sted, hvor de kunne nyde hyggelige stunder og føle, at de kom lidt væk fra hverdagens tempo – uden faktisk at skulle tage nogen steder.
Orangeriet er derfor blevet et rum, hvor de både dyrker forskellige planter og nyder tiden sammen med familien.
“Vi har talt om at få et sommerhus, men vi synes faktisk, at orangeriet giver os det, vi gerne vil have.”
På den måde fungerer orangeriet som familiens eget lille fristed i haven – et sted med feriefornemmelse lige uden for døren.


1 stk. Lamelvindue med manuel åbning
6 stk. tagvinduer med elektrisk motor - fuldautomatisk sensor til tagvinduer.
Uderum med flere formål
Orangeriet er et Helios Master Victorian på 23,2 kvadratmeter, som parret fik etableret i haven i løbet af sommeren 2022. Vigtigst af alt skulle det fungere som en udvidelse af huset, hvor daglige gøremål blev sat på pause, og man i stedet kunne nyde tilværelsen. “Vi har haft en idé om, at det i hvert fald skulle være en del af dagligdagen, en forlængelse af huset. Og så alligevel ikke, fordi det er jo fritstående, så den der tanke med, at nu går vi derud og forlader lidt det andet, det måtte orangeriet gerne kunne. Lige så snart man er inde i huset, så fylder tanker om støvsugning og vasketøj, men derude slapper man af. Man gearer ned.” fortæller Charlotte, som også nyder at bruge orangeriet på forskellige måder afhængigt af årstiden.

Flere rum i haven
“Lige nu er der fokus på dyrkning derude. Sidste år havde jeg ikke plantet ret meget, for orangeriet var ikke helt færdigt, men nu har jeg tredoblet indholdet med vindruer, tomatplanter, oliventræer og citrontræer. Og i ydersæsonen har vi spisebordet stående, så når vi har gæster, går vi derud i stedet for at sidde inde i huset. Det ændrer sig hele tiden, hvad vi bruger orangeriet til.” uddyber Charlotte. Samtidig har orangeriet bidraget til en bedre udnyttelse af Charlotte og Carstens have. Orangeriet er i sig selv et æstetisk indslag, hvor plantelivet forandrer sig på en helt anden måde, og ligeledes er der opstået flere rum i haven.

Plads til ro og privatliv
“Der opstår nye rum rundt om orangeriet og imellem orangeriet og huset. De rum udnytter vi anderledes nu. For eksempel har jeg en lille terrasse, hvor der er skygge nu, som jeg aldrig brugte førhen. Man bruger flere dele af haven og kan skabe mange flere rum.”, forklarer Charlotte. Herudover er parret blevet overrasket over, hvor meget ro og privatliv, orangeriet har bragt med sig. “Når man sidder inde i drivhuset, og det stormer og regner udenfor, så er der faktisk helt ro derinde. Vi har naboer på et par sider, og hvis de sidder udenfor, og vi sidder inde i drivhuset, så kan vi ikke høre hinanden. Det synes jeg er fantastisk!” afslutter hun.

Udforsk vores store inspirationskatalog
Få inspiration til din drømmeløsning i vores interaktive katalog med billeder, videoer og fortællinger. Udfyld formularen, så får du adgang med det samme. Du kan også downloade kataloget som PDF.











