


Orangeriet sætter unikke rammer for restaurationens gæster
Midt i Kolding deler fire naborestaurationer et fælles udendørsserveringsareal. Med en overdækket løsning er ambitionen at gøre området mere anvendeligt gennem hele året – også når vejret ikke viser sig fra sin bedste side.
Fakta om projektet
| Type | Integreret drivhus |
| Kvm | 88 m² |
| Farve | Ral 9005 dyb sort |
| Glas | 4mm hærdet sikkerhedsglas |
| Profiler | Pulverlakerede aluminiumsprofiler med ekstra kraftige spær |
| Sagsnummer | E3020 |
Billeder fra projektet
Forlæng sæsonen for udendørsservering
Om projektet
Det danske vejr sætter naturligt nogle begrænsninger for, hvor stor en del af året et udendørsserveringsareal kan bruges.
For restaurationerne i Kolding var ønsket derfor at skabe et rum, hvor gæsterne fortsat kunne få følelsen af at sidde ude, men samtidig være bedre beskyttet mod regn, blæst og kulde.
På den måde kan det fælles areal bruges i en større del af året og skabe mere stabile rammer for både gæster og restaurationer – også uden for sommermånederne.

Æstetisk og funktionelt
Restauratørerne på Vinbaren, The Mokka Café, Restaurant Johansens og salatbaren Kål & Co ønskede alle, at løsningen skulle være funktionel og æstetisk på samme tid. Det gode udendørsareal i et baggårdsmiljø i Kolding Centrum måtte ikke skæmmes af en kortsigtet løsning sat sammen for at fungere – og kun fungere. Nej tak til udhæng flikket sammen af trykimprægnerede brædder, lyseblå trapezplader, reklameparasoller i larmende farver og hvide plastichavemøbler. Ja tak til en smuk, gennemført og permanent til-/udbygning, der ville hæve og bidrage til æstetikken og arkitekturen på den markante plads mellem restaurationerne.
VICA stod for processen
Da restauratørerne og VICA var nået frem til udformningen af orangeriet, tog VICA sig af hele processen – fra ansøgninger og kommunale tilladelser til den færdige, ibrugtagne bygning. “Processen tog knap et år. VICAs folk var meget løsningsorienterede og erfarne, så de tog sig af det hele. Da de først havde alle planer og tilladelser på plads med kommunen, blev idéen hurtigt omsat til handling og det færdige orangeri. Vi var glade for og trygge ved, at VICA stod for det hele,” siger Morten Strøh.
Interessen fra kunderne betyder også god return on investment på orangeriet for Vinbaren og naborestaurationerne. “Fortsætter trenden med stor interesse fra kunderne og mange selskaber i orangeriet, har det senest tjent sig hjem i løbet af et par år og muligvis før. Især fordi det netop gør, at vi kan servere udendørs året rundt. Orangeriet er i hvert fald en god investering, som tjener sig hurtigere hjem, end vi har drømt om,” siger Morten Strøh.

Orangeri var den bedste løsning
Løsningen, der opfylder ønskerne: Et orangeri fra VICA Erhverv bygget præcis til arealet mellem restaurationerne. “Vi havde længe tænkt over, hvordan vi kunne benytte gården til vores kunder året rundt. Vi havde en markise og parasoller i spil, men VICAs løsning var på alle måder den bedste. Nu kan gæsterne sidde lunt i orangeriet de ti måneder af året, hvor det normalt er for koldt at sidde udendørs,” fortæller Vinbarens indehaver Morten Strøh, der fremhæver æstetikken som et stort plus ved orangeriet. “Det oser af kvalitet og er langt pænere end nogle flagrende parasoller. Orangeriet er en god, permanent løsning,” siger Morten Strøh.

Unikt sydlandsk
miljø i Kolding
Orangeriet er i bogstavelig forstand unikt og helt særligt, da ingen andre caféer eller restauranter i eller omkring Kolding har et tilsvarende orangeri, der ydermere forener fire spisesteders udemiljøer med høj æstetik og komfort under glasset. Orangeriet er smagfuldt indrettet med oliventræer, lyskæder, caféborde, en Aperol Spritz-reklame med orange dioder og en løvehovedfontæne, som henfører gæsterne til en café i Paris eller en fortovsrestaurant i Rom. Kolding er blevet sydlandsk i orangeriet.

Populært til fødselsdage og andre selskaber
Vinbarens indehaver, Morten Strøh, er begejstret for orangeriet og fortæller, at den særprægede bygning nyder stor opmærksomhed fra restaurationernes kunder og andre besøgende i Kolding Midtby. Også fødselarer og andre med mærkedage har fået øje på orangeriet.
”Vi bliver kontaktet flere gange om ugen med reservationer til både fødselsdage, konfirmationer og så videre. Vi har stort set ikke markedsført orangeriet, så interessen kommer fra, at kunder og andre har fortalt om orangeriet,” siger Morten Strøh.
Den skønne forlængelse til udelivet
I det 120 kvadratmeter store orangeri, med plads til 50 spisende gæster, smelter årstiderne sammen. Gæsterne kan nu året rundt nyde deres mad, vin og kaffe med følelsen af at sidde under åben himmel, uanset om vejret er regn, blæst, sol eller sne. Det er sådan udelivet forlænges, når inde og ude smelter sammen. “Denne helårsgård forlænger vores sæson med udendørsservering ud over sommermånederne, så orangeriet giver os muligheder, vi ikke havde før. Vi kunne eksempelvis ikke vise VM på storskærm for vores gæster i slutningen af året uden orangeriet,” fortæller Morten Strøh.

Udforsk vores store inspirationskatalog
Få inspiration til din drømmeløsning i vores interaktive katalog med billeder, videoer og fortællinger. Udfyld formularen, så får du adgang med det samme. Du kan også downloade kataloget som PDF.











