


Det hele handler om at investere i det, som gør én glad
For Tina Thorsby er haven meget mere end grønne omgivelser – den er en vigtig del af hverdagen og noget, der bidrager til livskvalitet. Fra sit hjem i Gødstrup ved Næstved har hun skabt rammerne om et liv, hvor haveglæde og æstetik fylder meget.
Fakta om projektet
| Type | Fritstående drivhus |
| Kvm | 11,4m2 - 20.9m2 |
| Døre & vinduer | Hvid model: Dobbelt skydedør, 4 stk. tagvinduer med automatisk åbner (oliepumpe) |
| Farver | Modellen "Gigant" i Hvid |
| Glas | 4mm hærdet sikkerhedsglas |
| Profiler | Pulverlakerede aluminiumsprofiler |
| Specielt | Havens kunst har to forskellige af vores Uisolerede modeller opstillet |
| Sagsnummer | E3068, 5575 |
Billeder fra projektet
Investering i livskvalitet
Om projektet
Tina Thorsby driver virksomheden Havens Kunst fra sit hjem i den hyggelige landsby Gødstrup ved Næstved. Her arbejder hun med eksklusiv engelsk havekunst og har gjort sin store interesse for haven til en del af både sit privatliv og sit arbejdsliv.
For Tina handler det grundlæggende om at investere i de ting, der giver glæde og værdi i hverdagen.
“Det hele handler om at investere i det, som gør én glad – og haven er simpelthen mit narkotikum.”
Den tilgang præger også hendes eget uderum, hvor haven ikke blot er noget, man ser på, men et sted man lever i og prioriterer aktivt.

Haven er mit narkotikum
”Det er nemlig i haven, at jeg lader allerbedst op, og det er her, jeg for alvor kan slappe af. For mig at se skal haven derfor være et fristed, hvor man virkelig nyder at være. Så det er rigtig vigtigt at kunne skabe nogle smukke og afslappende rammer, der støtter op om, at man har det godt. Det er det, vi gerne vil inspirere til med Havens Kunst.”

Passion for æstetik & charme
Både privat og professionelt har Tina Thorsby altså en stor passion for æstetiske og charmerende uderum, og en af de seneste investeringer, hun har foretaget i den indbydende inspirationshave ved hjemmet, er at få etableret to orangerier fra VICA Danmark. ”Jeg var slet ikke i tvivl om, at orangeriet for enden af køkkenhaveafsnittet også skulle være fra VICA, for det er ikke første gang, at jeg handler med dem.

God erfaring med VICA
"Jeg fik nemlig mit første glashus allerede, da jeg tidligere boede på Amager – og da jeg flyttede hertil for at få bedre plads til at udvide virksomheden, kunne jeg simpelthen ikke forestille mig at undvære det. Så derfor havde jeg bestilt en udestue til huset her, nærmest inden vi flyttede ind,” griner Tina Thorsby.
Hjælp fra start til slut
”VICA stod for det hele: De præsenterede deres mange fleksible løsninger og tilvalgsmuligheder, og vi fandt frem til, at udestuen skulle have en ekstra glasfrise, så den passede bedst muligt til husets proportioner. VICA hjalp også med byggeansøgningen, og deres grundige, professionelle montører satte det hele op. Mine tidligere oplevelser og samarbejder med VICA har kort sagt været virkelig gode, så naturligvis skulle de også stå for orangeriet.”
Tina Thorsby uddyber baggrunden for sit valg af orangeri med, at produkterne fra VICA i forhold til både stil og kvalitet matcher dem, som Havens Kunst sælger: ”Orangeriet komplementerer det hele rigtig godt herude – statuerne, planterne og de her charmerende omgivelser med landsbyens gadekær som nærmeste nabo. På den måde er orangeriet simpelthen en del af et sæt drømme – både mine egne drømme om den skønneste have og de havedrømme, som Havens Kunst gerne vil inspirere folk til at føre ud i livet og skabe derhjemme.”

Udforsk vores store inspirationskatalog
Få inspiration til din drømmeløsning i vores interaktive katalog med billeder, videoer og fortællinger. Udfyld formularen, så får du adgang med det samme. Du kan også downloade kataloget som PDF.











