Overdækket terrasse med sider
Flere muligheder
Ønsker du mere læ på din terrasse, kan du vælge at bygge en terrasseoverdækning med sider. Siderne giver ekstra læ for vind og regn, og de udvider dermed dine muligheder for at bruge den overdækkede terrasse og forlænge sommeren.
Siderne på en terrasseoverdækning kan laves som faste glassider, så du altid sidder i læ – dette er for eksempel en god løsning, hvis det blæser meget i din have. Den overdækkede terrasse kan også få skydbare glassider, så du selv kan styre, hvornår du vil have læ, og hvornår du vil åbne op.