God rådgivning førte til den helt rigtige beslutning

Fakta om projektet

Type

Integreret orangeri 

Kvm

32 m²

Glas

4 mm hærdet glas i tag og sider

Farver

RAL9005 sort 

Profiler

Pulverlakerede aluminiumsprofiler 

Ekstra kraftige spær 

Ø40 mm pulverlakeret aluminiumsnedløb 

Tag

22 graders taghældning

Døre & vinduer

2 stk. lamelvinduer med manuel åbning 

1 stk. dobbelt skydedør 

1 stk. L-profil 30x60 mm til nedskæring af bundramme i døråbning 

4 stk. tagvinduer med elektrisk motor 

Tilvalg

Insektnet til skydedør

Om projektet

Træerne i læbæltet omkring Susanne og Kim Madsens landejendom læner sig godt østover, for der er masser af sus på vestenvinden i de smukke, landlige omgivelser nær Skive.

”Vinden suser altid om hjørnerne herude på landet, og da vi fik opført vores hus i 2009, fik vi ikke etableret et sted udenfor, hvor vi kunne sidde i læ”, fortæller Susanne. ”Derfor begyndte vi kigge efter en løsning, der ville passe til ejendommen, og vi faldt hurtigt over orangerierne fra Vica Danmark – særligt fordi de har en så god, gedigen kvalitet”.

Susanne fortæller videre, at det også betød meget for parret, at der var mulighed for at komme og se Vicas udstilling, og at der igennem hele processen var et stort fokus på vejledning og rådgivning.

”Efter det første møde med Vica følte vi os ikke klar til at tage den endelige beslutning om, hvilket orangeri vi gerne ville have – men vi er glade for, at vi bestilte et ekstra møde. Efter dét blev vi for eksempel klar over, at vi skulle vælge et mørkt stel og ikke et hvidt – selvom huset har hvide vinduer. Vi talte også med den arkitekt, der stod bag tegningerne til vores hus, og han var helt enig i, at det mørke stel ville passe bedst til ejendommens udtryk”.

Brændeovnen er med til at skabe den hyggelige stemning

Blandt de forskellige tilvalg, som Susanne og Kim har foretaget i forhold til orangeriet, fremhæver de især deres store gasbrændeovn.

”Da vi fik bygget huset, overvejede vi et få en almindelig brændeovn, men det er der jo en del arbejde forbundet med i forhold til rengøring”, forklarer Susanne. ”Vi savnede dog stadig den hyggelige stemning, som en brændeovn kan give, så da vi øjnede muligheden for at få det i orangeriet, var vi ikke i tvivl om, at vi skulle have det. Da vi så ovenikøbet har eget biogasanlæg, synes vi, at det var sjovt, med en gasbrændeovn, som nærmest ikke kræver nogen rengøring”.

Susanne uddyber, at parret særligt i efterårstiden har nydt at sidde i orangeriet og spise aftensmad, imens der er tændt op i brændeovnen, og mørket lige så stille falder på udenfor. Alt i alt er Susanne og Kim meget glade for den tid, de bruger i orangeriet, og der er allerede planer om, hvordan rammerne kan indrettes endnu hyggeligere:

”Lige nu har vi kun et citrontræ og et figentræ herude, men vi har jo heldigvis plads til mange flere planter, så det glæder jeg mig til, at vi får”, siger Susanne. ”Det er dejligt selv at kunne dyrke noget af det, som er lidt specielt på de her breddegrader”.