Gennemført charmerende ramme om både hverdag og fest

Fakta om projektet

Type

Isoleret orangeri

Kvm

30,2 m²

Glas

24 mm lavenergi med varmkant i sider 

24 mm sikkerhedsglas med stopsol "Climate Ecoclean Neutral" 

Profiler

70 mm Alu Schüco 

26 mm indlagte sprosser 

3 stk. nedløb

Tag

Tagdekoration

Aluminiums spær profiler monteret på speciel udviklet komposit rem/tagrende 

Døre & vinduer

7 stk. topstyret vinduesåbninger med aflåselig greb, ventilationshak og friktionsbremse 

1 stk. udadgående foldedør, 5 fag 

1 stk. udadgående foldedør, 3 fag 

Farver

Hvid ind- og udvendig 

Om projektet

Da familien Grønning fra Højby ved Odense i sommeren 2020 kunne fejre sin nyudklækkede student, foregik det i familiens stemningsfulde vinterhave fra Vica Danmark – og det skete blot få dage efter, at denne stod færdigopført:

”Vi havde bestemt, at studentergildet skulle afholdes i vinterhaven, og det kom heldigvis til at passe så perfekt, at det hele stod færdigt fredagen inden, at vores søn fik huen på om mandagen” mindes Vibeke Grønning, som også fortæller, at det lyse og indbydende rum lige siden er blevet flittigt benyttet.

”Vi er herude hver eneste dag – ja, nærmest hele tiden. Allerede når jeg kigger herud om morgenen, bliver jeg så glad – og om aftenen er det virkelig hyggeligt at kunne tænde op i pejsen. Det giver en dejlig ro. Jeg er især glad for de mange grønne planter, jeg kan have herude, og for at de trives så godt – ja, faktisk bruger jeg det nærmest som en slags terapi at gå og vande dem i de her skønne omgivelser”.

Det æstetiske skal harmonere

For familien Grønning har det været en lang proces at udvælge den helt rette vinterhave, og Vibeke forklarer, at det fra starten har været vigtigt at finde frem til den optimale løsning for både dem og deres charmerende villa fra 1925.

"For mig er det helt afgørende, at det æstetiske harmonerer både inde i bygningen og set udefra. Vi besluttede os derfor meget tidligt i processen for, at vi ikke ville gå på kompromis med hverken kvaliteten eller prisen. Vi vidste også næsten med det samme, at det for os ville være mest optimalt at kunne gå direkte ud i vinterhaven fra stuen.”

Familiens kompromisløse tilgang til projektet resulterede i, at de i løbet af beslutningsprocessen ad flere omgange var i kontakt med Vica Danmark. Da det kom til det endelige valg, var de heller ikke i tvivl om, hvem der skulle stå for opførelsen.