I havens dybe stille ro
Forskere taler om, at tilstedeværelse i naturen kan give oplevelse af at være væk fra hamsterhjulet og fra uløste problemer. Det er oplagt i sommertiden, hvor muligheden for at være ude i de lyse timer er stor.
De fleste har prøvet det, dengang de var børn: Den særlige oplevelse det er at blive så fascineret af noget i naturen, at alt andet et øjeblik forsvinder, og både krop og sjæl er helt i ro.
Det kan være engang, hvor man kom til intenst at betragte bølgernes kommen og gåen i vandkanten ved en strand. Eller dengang man lå på ryggen på græsset i haven og fik øje på, hvordan himlens skyer kan ligne alle mulige væsner fra engle til elefanter.
»Børn er fantastiske. Tænk på hvordan de kan blive fascinerede af bare at kigge på en blomst eller en bille eller noget, de får øje på i et lille krat.
Den dér lidt barnlige fascination, ro og væren kan man måske sige, at det er godt for mange af os at vende tilbage til sommetider«, siger konsulent Christina Bjørk Petersen fra Friluftsrådet.
Hun er leder af Friluftsrådets projekt Sund i Naturen.
Det er meget forskelligt fra menneske til menneske, hvad der skal til, før man kommer i den afslappede tilstand, som nogle forskere benævner med udtrykket ’being away’. Men man ved, at naturen kan være en hjælp, siger Christina Bjørk Petersen:
Naturen som vej til bedre sundhed
Christina Bjørk Petersen arbejder i Friluftsrådet som projektleder for projektet ’Sund i naturen’. »Hele tanken med projektet er at undersøge, hvordan man kobler natur- og friluftsliv til sundhedsdagsordenen og får synliggjort det potentiale, som natur- og friluftsliv har for sundheden«, siger hun.
»Nogle vil kunne finde det i deres have. Sådan har jeg det selv. Hvis man er rigtig stressramt, kan det godt være, der skal en anden form for natur til end blot at gå hjemme i sin egen have. Det kan være at komme i skoven eller at komme i en af de terapihaver, der er opstået, fordi man ved, at naturen har en afstressende effekt. Andre igen finder måske nærvær ved at gå en tur i en park«, pointerer hun:
»Vi har alle forskellige præferencer og behov, så det handler om, at man spørger sig selv: Hvad virker for mig? Og samtidig er det også vigtigt, at vi har fokus på at øge viden om, hvordan natur- og friluftsliv gavner sundheden«.
Med vores livsstil har vi nemlig rykket os væk fra naturen, og nu skal vi genopdage den. For naturen lige uden for vores hoveddør kan hjælpe os med at være i mental balance.
I projekt Sund i Naturen arbejder Friluftsrådet sammen med ti fokuskommuner på at opbygge og formidle viden om, hvordan friluftsliv og naturglæde bliver en del af løsningen i kommunernes arbejde med forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering.
Naturen har mental, fysisk og social værdi
Finder man ud af, hvad der skal til for en selv, kan man opsøge de omgivelser, som med Christina Bjørk Petersens ord får »hele nervesystemet til at slappe af«, fordi man har fornemmelsen af at være fascineret af noget, at have opmærksomheden på noget andet end sig selv og at føle ro.
Og naturen giver ikke blot mental ro. Den giver os også mulighed for at bevæge os, og så har det god social værdi at være ude i naturen sammen med andre.
Friluftsrådet er en paraplyorganisation for et bredt spektrum af friluftsforeninger, der arbejder i det fri - for eksempel lystfiskere, golfspillere og orienteringsløbere. Christina Bjørk Petersen gør opmærksom på, at naturen er et andet rum end en bygning at dyrke fællesskaber i:
»Der er friere rum og højere til loftet i naturen. Naturen er ikke løsningen på alt, men kan være et bidrag til at løse nogle af de samfundsmæssige problemer, vi står over for lige nu«.
Lige nu står mange blomster i fuldt flor i haven. At fascineres over og fordybe sig i synet af en enkelt af dem kan give nogle mennesker fuldkommen ro og fornemmelse af at være væk fra hverdagen og dens problemer.
Grønne åndehuller er vigtige
Engang boede vi ikke så tæt i byer, som vi gør i dag. Det er en af de ting, som er medvirkende til, at vi er nødt til bevidst at indtænke grønne åndehuller i vores fysiske omgivelser. En anden grund er, siger Christina Bjørk Pedersen, at vi hele tiden modtager impulser, der forstyrrer vores ro:
»Vi bliver bombarderet med mails, vi har næsten altid vores smartphone på os, og vi får de hele tiden konstant stimuli. Det er naturen modpol til. Den kan tilbyde ro, og at vi på anden måde har opmærksomheden på det, vi oplever lige nu. Det er lettere at være tilstede i naturen«.
Mennesker, der bor tæt på grønne områder, tyder ifølge forskere på at have færre sygdomme og i det hele taget bedre trivsel. Christina Bjørk Petersen henviser i den forbindelse til teorier om, at det grønne giver positiv sansestimulering:
»Det giver en pause fra hele det stressbombardement, vi oplever i vores hverdag, og det giver også oplevelser«.
De grænseløse input belaster os
Den nemme adgang til internettet betyder, at mennesket i dag stimuleres af indtryk stort set alle sine vågne timer.
Der er ingen tvivl om, at mange af os føler, det er belastende med den grænseløse mængde af indtryk. Derom vidner dels undersøgelser, dels den store mængde af bøger, kurser og apps, der handler om at finde ro i sjæl og krop ved hjælp af blandt andet mindfulness.
Kaj Evers’ interesse for mindfulness er kommet helt naturligt. Han har altid følt sig som et menneske med kontakt til den spirituelle verden:
»Jeg har det, som man måske ville kalde ’en sjette sans’. En evne til at mærke og fornemme ting. For eksempel kan jeg mærke, hvordan andre har det. Ikke bare om de er glade eller kede af det, men måske også, hvad det handler om. For mig har det derfor været naturligt at dyrke noget meditation og at sætte mig ind i det, der kaldes mindfulness«, siger han.
I sin virksomhed Eversgreen uden for Kolding arbejder han med alle former for planter, stauder, træer, blomsterløg og buske. Men navnlig én slags træer har særlig betydning for ham.
Skulpturelle, spirituelle træer
Som den eneste i Nordeuropa køber og importerer Kaj Evers skulpturelle, japanske træer, der er over 100 år gamle og ifølge ham er særligt spirituelle træer. Det har han gjort, siden han for nogle år siden fik mulighed for at tage til Japan og selv se og udvælge træer:
»Det er træer, som er gået i arv fra far til søn, fra onkel til nevø og så videre. Jeg plejer at sige: »Hvis træer kunne tale, tav vi alle og lyttede«. For når man står ved siden af et træ, der er så gammelt, bliver man ydmyg og tænker: Hvad ville det have sagt, hvis det kunne tale? Det ville kunne fortælle mange historier. Da det ikke kan sige noget, kan man begynde at fundere i sit hoved over, hvad det mon ville have sagt, hvis det kunne. Og så begynder der pludselig at ske noget, der hedder mindfulness«.
»Det er som at købe deres børn. Man skal ikke pjatte med det, når man står over for et træ i Japan. Man skal tage det alvorligt. Ellers får man at vide, at man kan komme en anden dag – eller blive helt væk«.
Rent skulpturelt er de japanske træer fantastisk smukke at se på, siger Kaj Evers. Hvert eneste af de træer er unikt, og når folk får øje på sådan et træ, bliver de draget hen til det.
»Man bliver helt betaget af at stå og kigge på det«, siger han.
Udover at være helt specielt at se på kan træet også noget andet:
»For mig udskiller de den rette energi, de rigtige signaler, hvis du vil have dit mindfulness op på et højere niveau. Men måske skal man være gjort af noget bestemt for at kunne mærke det«, siger Kaj Evers.
Zenspots i forjagede byer
Havearkitekten drømmer om at få byplanlæggere, landskabsarkitekter og kommuner med på hans idé om at indrette, hvad han kalder ’zenspots’ rundt omkring, hvor mennesker har brug for ro.
»I nærheden af parker og midt i de forjagede byer eller måske ved sygehuse eller psykiatriske hospitaler kunne man udvælge steder, hvor man lod sådan et spirituelt træ stå og måske anlagde rislende vand og omkransede det af høje hække eller hegn. Så kunne folk gå ind til træet og tage et pusterum. Det behøver ikke være stort, måske bare 5 gange 5 meter. Det ville være et naturrum med en speciel rolig og afstressende energi«.
Hjemme hos sig selv har Kaj Evers et af de gamle japanske træer. Viser efterårsvejret sig fra sin stride side, kan han stadig se træet og andre ting i haven fra udestuen, der ligger i direkte forbindelse med huset.
Udestuen bruges året rundt
Udestuen lukkes ikke af her om efteråret. Den er i brug hele året – takket være blandt andet en brændeovn.
»Den tænder vi op i, når det bliver koldt, og så bliver det faktisk ekstra hyggeligt at være der. Ild og brænde er jo også natur. Det er i det hele taget det skønneste at være derude«.
»Det synes børnene også. Hvis himlen er skyfri, har de nogle gange bedt om at sove derude, for der kan de ligge og se på stjernerne«.
