udestue set indefra
udestue set indefra
udestue set indefra

Stor, lys og virkelig lækker kvalitetsudestue i to niveauer

Michael Jepsen og hans samlever ønskede sig et lyst og roligt rum tæt på naturen. Et sted, hvor hverdagen kunne sættes lidt på pause, og hvor samvær, samtaler og familieliv fik lov at fylde mere end skærme og teknologi.

Fakta om projektet

Type

Integreret udestue

Kvm

40,3 m²

Døre & vinduer

2 stk. udadgående foldedøre, 1 enkeltdør, 5 dreje/kip og 1 kip vindue

Farve

Antracit indvendig og udvendig.

Glas

24 mm lavenergi sikkerhedsglas med varmkant i elementerne og 28 mm sikkerhedsglas i taget med Sunguard Heat Projection".

Profiler

Schüco Alu profiler med kuldebros adskillelse

Specielt

Opbygget i 2 niveauer

Sagsnummer

7836

Billeder fra projektet

Det kan være koldt på toppen

Om projektet

Ønsket var at skabe et sted, hvor familien kunne trække sig tilbage og nyde hinandens selskab i rolige omgivelser.

Her skulle der være plads til at sidde ved pejsen, mærke varmen og følge lyset, vejret og årstidernes skiften gennem dagen.

I stedet for iPads, TV og andre skærme skulle rummet invitere til samtaler, afslapning og tid sammen. På den måde blev det et frirum, hvor naturen og nærværet er i centrum.

sort udestue set udefra

40 m² udestue i gedigne og solide materialer af tysk kvalitet

Parret undersøgte på et tidspunkt muligheden for at skabe et nyt hjem i et hus, som lå inde i et stort drivhus. "Den slags kan man desværre kun få lov til at opføre et godt stykke ude på landet, hvor der er masser af plads til det, og da vi er meget glade for både villaen og omgivelserne her, så fandt vi et alternativ, der faktisk er lige så godt: nemlig den store udestue fra Vica, som vi er rigtig glade for".

En del af udestuen udgør villaens tidligere balkon på cirka 10 m², og derudover er her en forsænket del med yderligere cirka 30 m², så med sine i alt 40 m² tilhører udestuen bestemt en af de større modeller. Den er opført i særdeles gedigne og solide materialer af tysk kvalitet, og mens selve konstruktionen er af stål og aluminium, er det om ruderne i taget værd at fremhæve, at de er både UV- og varmedæmpende.

udestue set udefra

Elegant afstemt med resten af ejendommens arkitektur

"For os betyder det rigtig meget, at kvaliteten er så god. Derudover er vi er rigtig glade for den rådgivning, vi fik fra Vica, som blandt andet stod bag forslaget om, at vi valgte den mørke konstruktion med hvid sokkel. Det hele er blevet meget elegant afstemt med resten af ejendommens arkitektur, og vi har da også allerede haft naboer på besøg, som selv har bestilt deres egen udestue fra Vica, fordi de virkelig er imponerede over resultatet med vores," siger familien.

udestue set indefra

Udestuen opfylder præcis de ønsker, vi havde

"Vi bruger stort set rummet hele tiden, for udestuen opfylder præcis de ønsker, vi havde: Her er en meget behagelig temperatur hele året, og når solen skinner, kan vi virkelig mærke den gode effekt af lyset herude. På regnvejrsdagene er her også rigtig hyggeligt, for der føles det lidt som at være på campingferie – minderne om kortspil og varm kakao dukker i hvert fald helt automatisk op, når regndråberne trommer lige så stille mod taget ligesom på teltdugen eller campingvognsloftet".

"Det, som vi er allergladest for, er dog, at vi at kan sidde helt i læ for vestenvinden – selv når begge de store foldedøre er åbne. Derudover er det også en stor fornøjelse at se hundene løbe frit ud og ind mellem haven og udestuen, som det passer dem – og man kan også virkelig se, at de nyder bare at kunne ligge og kigge ud igennem de store vinduer".

Udforsk vores store inspirationskatalog

Få inspiration til din drømmeløsning i vores interaktive katalog med billeder, videoer og fortællinger. Udfyld formularen, så får du adgang med det samme. Du kan også downloade kataloget som PDF.