

Fyraften på det helt rette sted og den helt rette måde
Bente og Kai Ove fra Støvring ønskede sig et sted, hvor de kunne nyde haven uden at være afhængige af det omskiftelige danske sommervejr. Løsningen blev et orangeri, som gav nyt liv til et område af haven, de tidligere ikke brugte.
Fakta om projektet
| Type | Integreret udestue |
| Farver | Hvid indvendig og antracitgrå udvendigt |
| Glas | 24mm Lavenergi med varmkant. |
| Profiler |
|
| Tag | Aluminiums spær profiler monteret på speciel udviklet komposit rem/tagrende. |
| Døre & vinduer | 4 stk kip/ dreje vinduer, med greb |
| Sagsnummer | 8127 |
Billeder fra projektet









I læ for vejret
Om projektet
Parret havde allerede en skøn, aflukket terrasse med karakter af gårdhave, som de holdt meget af at bruge, så snart vejret tillod det. Men som så ofte i Danmark satte vind, regn og skiftende temperaturer en naturlig begrænsning for, hvor meget glæde de kunne få af udelivet.
Samtidig havde de et andet område i haven, som stort set aldrig blev benyttet. Derfor valgte Bente og Kai Ove at udnytte pladsen til et orangeri, så de kunne få et lyst og beskyttet opholdsrum midt i haven.
På den måde fik de ikke bare flere anvendelige kvadratmeter, men også et sted, hvor de kan være ude og tæt på haven uden at være afhængige af vejrets luner.

Anbefaling fra venner
”Nogle af vores venner havde for nogle år siden fået et orangeri fra VICA, og de var – og er – SÅ glade for det”, forklarer Bente og fortsætter: ”Vi tænkte, at det jo så også meget vel kunne været noget for os. Vi tog ned til VICAs udstilling i Kolding, og dér fandt vi noget, der var lige, som vi gerne ville have det.” Orangeriet er stadig et ganske nyt medlem af familien. Det har endnu ikke fejret et års fødselsdag, men der er ingen tvivl om, at det allerede er blevet en ganske fast del af både hverdagen og de mere festlige og sociale stunder.

Til hverdag og til gæster
”Når vi har gæster, er vi altid derude”, siger Bente, ”og til daglig spiser vi der også altid. Vi har heldigvis valgt en størrelse, så der både er plads til et spisebord og til et område med mere bløde møbler, og når man kommer hjem fra arbejde, så ligger man altså rigtig godt i sofaen derude”, fortsætter Bente med et glimt i øjet. Hun afslører også, at selv om parret bevidst ikke har ønsket at have fjernsyn i orangeriet, så kan man jo godt tage en lidt mindre skærm med derud og streame noget i de rare rammer.

Varm anbefaling
Bente forklarer videre, at de er meget begejstrede for deres beslutning om at have en foldedør i hele den ene endevæg. For netop når man kommer hjem fra arbejde på en dag, hvor solen har været fremme længe, så er det guld værd at kunne åbne hele væggen og ganske hurtigt skifte den ret så varme, stillestående luft ud med en mere sval en af slagsen. Er der behov for det, er det også let at skabe lidt forfriskende gennemtræk.

En lille overraskelse
En sidste, men bestemt ikke uvæsentlig, detalje som Bente fremhæver, og som måske kom som lidt af en overraskelse for parret, er, at de nu rent visuelt har udsyn og dermed en helt anden kontakt til dele af den dejlige have, som de tidligere ikke rigtig havde mulighed for at nyde synet af.

Udforsk vores store inspirationskatalog
Få inspiration til din drømmeløsning i vores interaktive katalog med billeder, videoer og fortællinger. Udfyld formularen, så får du adgang med det samme. Du kan også downloade kataloget som PDF.