

Fra terrasse til lækker udestue
Familien i Odense ønskede sig et lyst og indbydende rum, der kunne bruges året rundt. Ved at overdække den eksisterende terrasse blev der skabt ekstra opholdsplads i direkte forlængelse af husets køkken-alrum.
Fakta om projektet
| Type | Integreret udestue |
| Farve | Hvid udvendig og indvendig |
| Glas | 24 mm lavenergi glas med varmkant og indlagte sprosser. Tag: sikkerhedsglas 28 mm med Sunguard Heat Protection. |
| Profiler | Isolerede og vedligeholdelsesfrie hvide pvc-profiler med indlagt galvaniseret stål. |
| Døre & vinduer | 2 udadgående enkeltdøre. 4 topstyrede vinduer med aflåseligt greb. |
| Varmekilde | Brændeovn |
| Brystningsmur | Genbrug af eksisterende brystningsmur. |
Billeder fra projektet






Et lyst og spændende rum til brug året rundt
Om projektet
Udgangspunktet var en eksisterende terrasse, som familien ønskede at få mere glæde af gennem hele året.
Ved at overdække terrassen blev arealet forvandlet til et lyst og anvendeligt rum, der hænger naturligt sammen med køkken-alrummet og udvider boligens fælles opholdsareal.
På den måde har familien fået flere lyse kvadratmeter uden at ændre husets grundlæggende indretning – og samtidig et rum, der kan bruges langt mere fleksibelt gennem året.

Skræddersyet udestue i arkitektonisk stil med huset
Udestuen blev målt præcist op, så den kunne bygges på den eksisterende murbrystning. Den er desuden designet med sprosser i ruderne og samme taghældning som huset, så den matcher husets øvrige stil.

Isolering af udestue for optimal brug året rundt
Udestuen er isoleret og kan dermed uden problemer bruges året rundt. For at sikre et godt lysindfald til husets vigtigste rum, køkken/alrummet, der både fungerer som fælles samlingspunkt og arbejdsplads for hele familien, er der valgt et glastag.

Indbygget UV-beskyttelse, varmeregulering og høj isoleringsevne
Det anvendte glas er højt isoleret sikkerhedsglas med en U-værdi på 1,0, en UV-beskyttelse på 94% og en varmerefleksion på 78%. Det betyder, at glasset effektivt holder varmen ude om sommeren og inde om vinteren. Udestuen er herudover udstyret med 2 enkeltdøre samt flere topstyrede vinduer for nemmere betjening.

Udforsk vores store inspirationskatalog
Få inspiration til din drømmeløsning i vores interaktive katalog med billeder, videoer og fortællinger. Udfyld formularen, så får du adgang med det samme. Du kan også downloade kataloget som PDF.