Orangeri med brændeovn

Lad dig omgive af naturen, mens du nyder orangeriets varme – et isoleret uderum må opvarmes, så du kan få endnu større glæde af glasbygningen.

Med en pejs eller en brændeovn i orangeriet kan du sætte hyggelige rammer om dit efterår og din vinter. Her kan du nyde lyset og udsigten til haven, mens du varmer dig foran det knitrende brænde.

Vores orangerier kan skræddersyes, så du kan få integreret en brændeovn, der har skorsten og dermed lever op til sikkerhedskravene. Læs mere om dine muligheder – og om de hyggelige fordele ved at opvarme orangeriet med en brændeovn.

Skræddersyede orangerier med brændeovn

Hos VICA Danmark kan vi skræddersy vores orangerier, drivhuse og andre glasbygninger til netop dine ønsker og behov.

Hvis du drømmer om at kunne nyde orangeriet hele året, er det en god ide at tænke varmen ind fra start. Vi kan tilpasse orangeriet, så du kan få et flot muret skorsten integreret i rummet.

Du kan også vælge at få en kakkelovn eller en pejs med en mindre skorsten, der føres ud gennem taget eller et vindue.

Vores team af erfarne eksperter rådgiver dig gennem hele processen, fra design til installation, så du får præcis det orangeri, du drømmer om.

Fordele ved brændeovnen i orangeriet

Få varme i helårsorangeriet

Et isoleret orangeri kan bruges hele året, men i de kolde vintermåneder, skal du have en kilde til varme. Da orangerier ikke kan opføres til fast beboelse, må du ikke have en permanent varmekilde i glasbygningen.

Du må gerne opvarme glasbygningen med varmekilder såsom elektriske radiatorer, en brændeovn, pejs eller lignende. Med disse muligheder kan du varme orangeriet, så du kan sidde ude selv i de kolde måneder.

Skab den hyggelige stemning

En anden god grund til at vælge en brændeovn til orangeriet er naturligvis, at den skaber en hyggeligere atmosfære end eksempelvis en radiator. Lyset og lyden fra brændeovnen sætter den helt rigtige stemning i orangeriet i efteråret og vinteren.

Sammen med anden hyggelig indretning af orangeriet, fx bløde tekstiler og fine farver, kan en brændeovn eller pejs bringe livet og hyggen ud i uderummet.