Vores essentielle tips til et bedre indeklima og temperatur i din glasbygning

Den mest betydningsfulde faktor for temperaturen i din glasbygning er, om den er isoleret eller uisoleret. Isolerede glasbygninger fra VICA er udformet med 4 mm hærdet glas, er de isolerede konstrueret med generelt 2 lags eller mulighed for 3-lags lavenergi termoruder.

Bygninger med enkeltlags-glas giver på fineste vis ly mod regn og blæst - men de kan ikke holdes varme i de kolde vintermåneder. De kan godt varmes midlertidigt op – fx med en brændeovn eller varmeblæser – men varmetabet mellem vinduesglas og omgivelserne er simpelthen for stort til at fastholde opholdstemperatur, når kulden bider udenfor. Derfor er den uisolerede glasbygning en god løsning til dig, der primært vil bruge den i sommerhalvåret - eller nyde en stille kop kaffe under en plaid på solskinsdage i det tidligere forår og sene efterår. Der skal nemlig ikke ret meget sol til, før en glasbygning opnår en dejlig temperatur – også selvom termometeret udenfor viser under 10 grader.

Forskellen på isoleret eller uisoleret glas?

Den mest betydningsfulde faktor for temperaturen i din glasbygning er, om den er isoleret eller uisoleret. Ud over fundamentet er der forskel på det glas, de to typer af uderum er opbygget af. Mens uisolerede glasbygninger fra VICA er udformet med 4 mm hærdet glas, er de isolerede konstrueret med generelt 2 lags eller mulighed for 3-lags lavenergi termoruder.

Bygninger med enkeltlags-glas giver på fineste vis ly mod regn og blæst - men de kan ikke holdes varme i de kolde vintermåneder. De kan godt varmes midlertidigt op – fx med en brændeovn eller varmeblæser – men varmetabet mellem vinduesglas og omgivelserne er simpelthen for stort til at fastholde opholdstemperatur, når kulden bider udenfor. Derfor er den uisolerede glasbygning en god løsning til dig, der primært vil bruge den i sommerhalvåret - eller nyde en stille kop kaffe under en plaid på solskinsdage i det tidligere forår og sene efterår. Der skal nemlig ikke ret meget sol til, før en glasbygning opnår en dejlig temperatur – også selvom termometeret udenfor viser under 10 grader.

Skygge

En af de absolut mest populære måder at skabe svalende skygge i din glasbygning er gardiner. Alt efter hvor din bygning er placeret i haven og ift. solen og omkringliggende beplantning, kan det være, du kan nøjes med at opsætte gardiner i en del af glasbygningen.  

Gardiner eller solsejl gør indeklimaet i din glasbygning behageligt på flere måder. Når solen står højt på himlen i de varme sommermåneder, og temperaturen kryber op, kan hvide eller lyse gardiner tage en del af solens bid uden at lukke al lyset ude. Dermed undgår du blænding og de skarpeste UV-stråler, og gardinerne tager toppen af temperaturen i din glasbygning, så uderummet er skønt at opholde sig i.  

Tip: Jørgen Andersen, indehaver af Dan Gardin, har arbejdet i gartneribranchen i over 40 år. Her gør den helt rigtige mængde af lys og varme en umådelig stor forskel for de spæde planter. Afskærmning og gardiner er ganske enkelt en essentiel del af et velfungerende væksthus - og han har derfor arbejdet på at perfektionere netop disse.  

"Gardiner er ikke bare gardiner. Solens UV-stråler nedbryder hurtigt almindeligt stof og får farven på stoffet til at falme. I stedet bør du vælge et UV-stabilt og brandhæmmende materiale, som kan holde til UV-strålerne. Og har det samtidig indvævet aluminiumstråde reflekterer det lyset bedre og kan derfor holde mere varme ude”, fortæller Jørgen Andersen.

Han fortæller også, at de rette gardiner kan meget mere end blot at hjælpe med solen. Om aftenen, når solen er på vej ned, og mørket kryber frem, kan gardinerne også skærme for kulden ved at fjerne en del af kuldeindstråling fra glasset i uisolerede glasbygninger. Og så giver gardinerne også lidt ekstra privatliv, så du ikke sidder til skue for forbipasserende og naboerne. 

Hvad er glas med indbygget solbeskyttelse?

De isolerede glasbygningers termoruder og isolerede fundament gør det nemt at opnå en skøn temperatur året rundt. Der er tale om glasbygninger, så de meget varme dage i højsommeren vil naturligvis føles varme. Men der findes en lille indbygget hemmelighed i vores isolerede glasbygninger, som tager toppen af solens stråler. Taget i din VICA -glasbygning fås nemlig med varmedæmpende glas, som filtrerer langt størstedelen af solens UV-stråler fra. Det betyder, at du vil opleve en mere sval temperatur end i haven. Samtidig beskytter specialglasset dine øjne - så du kan nyde frokosten på solskinsdage uden at skulle misse med øjnene. 

Det varmedæmpende tag har den praktiske sideeffekt, at dine møbler, puder og øvrige interiør i glasbygningen bliver beskyttet for den stærkeste UV-stråling og dermed ikke falmer så hurtigt som i bygninger med enkeltlagsglas. 

Ydermere har glasset i taget fået en behandling som giver en selvrensende effekt, som gør rengøringen meget let. 

Hvordan undgår man kondens i uderummet?

Hvorfor opstår der kondens?

Kondens er kort forklaret et naturfænomen der opstår, når kold og varm luft mødes og dugpunktet nås. Så vil der dannes et fint lag af dug, der sætter sig på overflader som vinduer/glas, møbler m.fl. Det sker, fordi varm luft kan holde på mere damp end kold luft. Vi ser, at dugpunktet typisk opstår omkring 17-18 grader i glasbygninger – men det vil naturligvis svinge alt efter lufttryk m.m.  

Det vil være meget individuelt i hvor høj grad man oplever kondens afhængigt af, om bygningen er isoleret eller uisoleret, samt af brugen af uderummet, opvarmning, ventilation og placering. Kondens er ikke noget der helt kan undgås, ligesom det heller ikke kan undgås at der kommer kondens på vinduerne i soveværelset. Men det kan begrænses, efterhånden som man lærer at tilpasse forholdende i uderummet. 

Så hvad kan du gøre for at undgå eller afhjælpe kondens? Der er to redskaber, du kan gribe til for at forhindre duggen i at perle på glasset. Enten kan du lufte ud og dermed fjerne fugtigheden i luften – eller du kan holde temperaturen høj, så dugpunktet ikke nås. 

Gode råd og tips ang. kondens:

  • Som udgangspunkt anbefales det i huse og uderum, at der luftes ud med gennemtræk mindst 3 gange om dagen i ca. 5 minutter. Note: Hold udluftningen kort, især når det er koldt udenfor. Ellers køles glasbygningen ned, og det kan betyde mere kondens, når døre og vinduer igen lukkes. 

  • Hvis du skal vande planter i glasbygningen, er det bedst at gøre det tidligt på dagen. Når temperaturen stiger i løbet af dagen, kan den varmere luft indeholde mere fugt. Det mindsker risikoen for kondens. Undgå så vidt muligt at vande om aftenen. Her falder temperaturen typisk kort tid efter, og den køligere luft kan ikke indeholde lige så meget fugt. Det øger risikoen for kondens.

    Note: Sørg samtidig for at lufte godt ud eller bruge anden ventilation, så den fugtige luft kan komme ud af rummet.

  • Øg temperaturen indendørs med en varmekilde, så den relative fugtighed falder.

  • Vask vinduer og profiler ned med tør klud og opvaskemiddel - tør evt. efter hvis der er sæberester tilovers. Opvaskemiddel danner en hinde, der sætter en stopper for den værste kondens. Husk dog stadig at lufte ud flere gange dagligt.